Bygge- og renoveringsprojekter

Donationer til lokale bygge- og renoveringsprojekter i Brovst

Ved donationsaftenen i Brovst den 26. juni var der fokus på bygge- og renoveringsprojekter. Flere lokale foreninger fik økonomisk støtte til at forbedre de fysiske rammer for fællesskabet.

Disse projekter er med til at gøre en forskel for mange – og bidrager til, at frivilligheden og det lokale fællesskab får gode rammer at vokse i.

Sparekassen Danmark Fonden Brovst uddelte donationerne ved en hyggelig aften i Øster Han Herred Egnssamling, hvor René Weidinger fra Sparekassen Danmark overrakte støtten til:

Øster Han Herred Egnssamling, der får lagt nye fliser.

Mandagsklubben i Halvrimmen, som får nye borde og bænke til deres møder.

Netværk Øland, som får udendørs borde og bænke til fælles brug.

Skovsgård Jagtforening, som skal lægge nyt tag.

Trekroner Idrætsforening 98, som får midler til et nyt køkken.

Attrup Borgerforening, der har ønsket sig en trampolin til legepladsen.