Fællesskaber i fokus ved donationsaften i Brovst
Da Sparekassen Danmark Fonden Brovst den 26. juni inviterede til donationsaften i Tranum, var det lokale fællesskab i fokus. Flere foreninger modtog støtte til projekter, der styrker sammenhold og deltagelse.
Donationerne blev overrakt af René Weidinger fra Sparekassen Danmarks afdeling i Brovst på vegne af fonden.
Aftenen var en hyldest til de mange frivillige, der hver dag er med til at gøre en forskel i lokalsamfundet.
Blandt modtagerne var:
Skovsgaard/Brovst KFUM IF, der fik støtte til klubtøj, instruktørtøj, redskaber og udvikling af en ny foreningsguide.

Kunst+, der arrangerer kreative værksteder, hvor flere nu får mulighed for at deltage.

Skovsgaard Boldklub, som har fået et VEO-kamera til at optage kampe og dele oplevelserne med flere.

Tranum Gymnastikforening, som har fået midler til nyt klubtøj, så fællesskabet bliver endnu stærkere.




