Sparekassen Danmark Fonden Brovst støtter spejderne.
KFUM-spejderne i Tranum har modtaget en generøs donation fra Sparekassen Danmark Fonden Brovst. Denne donation har gjort det muligt for spejderne at bygge en lavvu, som er et traditionelt samisk sekskantet telt med skorsten. I dette tilfælde er lavvuen dog bygget i træ.
Spejderne bruger deres lavvu til patruljesamlinger, hyggelige aftener med snobrød og fuldmånemøder. Spejdergrunden er åben for alle, og gæstebogen i bålhytten viser, at de får besøg fra hele Norden, Frankrig og Tyskland. Alle gæster takker for den hyggelige plads.
René Weidinger, der er direktør i Sparekassen Danmarks afdeling i Brovst, overrakte på vegne af fonden donationen til spejderleder Kim Levinsen og flere glade spejdere.
Vi ønsker spejderne mange hyggestunder i deres nye lavvu.


