Vi støtter fest, farver og lokale sommeraktiviteter
Øster Han Herred Egnssamling lagde hus til, da Sparekassen Danmark Fonden Brovst inviterede til donationsaften.
Vi fik besøg af 50 gæster fra 19 forskellige foreninger, der alle fik støtte fra fonden. I alt blev det til en halv million til det lokale foreningsliv.
Flere af donationer gik til festlige sommeraktiviteter.
René Weidinger, der er direktør i Sparekassen Danmarks afdeling i Brovst, overrakte donationerne på vegne af fonden.
Vi siger tak til alle deltagerne for den store indsats, de gør for lokalsamfundene.
Hav en dejlig sommer!
På herregården Bratskov er der sommersang den 10. august.
Museumsforeningen for Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum holder silde- og ølfestival med koncert og smagsprøver i bryggerhaven den 20. juli.
Haverslev Bådelaug laver krible-krableaktiviteter på havnen med blandt andet krabbevæddeløb og undervandskikkerter.
Øland Beboerlaug ønskede sig en flagallé til markeringer af festlige begivenheder.
Langeslund Kulturforening, der arrangerer Langeslund Festival, ønskede sig t-shirts til festivalens frivillige.
Vilsbæk Ridelejr holder hvert år sommerlejr for rideskoleelever. De ønsker, at der skal gøre plads til alle og fik derfor en økonomisk håndsrækning, der skal holde deltagerprisen nede.
Teaterforeningen Skovspillene opsætter i august i samarbejde med Aabybro Teater- og Kulturforening musicalen ”Askepot” i både Jægerum Søpark og i Anlægget i Aabybro.
Tirsdagsklubben Arentsminde, der er en forening for pensionister, skal på bustur til Fur.

